Husk Glemt password
sitemap

2013-05-05 : Fødselsdag, søndag
 


Gl. Kirkevej 1
2605 Brøndby
Kontakt os



Før og efter kampen mod SønderjyskE fejrer vi Brøndby Supports 24 års fødselsdag med bl.a. dobbelt-op, live musik, kage og lodtrækning om Roskilde Festival billetter, merchandise m.v.

Gratis kamp
Søndag d. 30. april er det præcis 24 år siden, at Brøndby Support blev startet op. Traditionen tro, så holdes der stor fødselsdagsfest i Hytten til en hjemmekamp omkring denne dato og med gratis adgang til Sydsiden for alle medlemmer.

Du finder program og informationer om fødselsdagsfesten i Hytten længere nede og information om gratis adgang for medlemmer via dette link.



Livemusik før og efter kampen

Før og efter kampen vil der være live musik på scenen i form af spillemanden: Ronny, der har spillet i rigtigt mange år, på diverse scener, rundt omkring i landet. Det glæder os, at Ronny har sagt ja til at komme og være med til at skabe en fed stemning omkring foreningens fejring af de 24 år.

Lodtrækning, tale og lagkage
Før kampen er der tale fra Brøndby Supports formand, Lasse Hjorth samt servering af kage, og både før og efter kampen vil der være lodtrækninger om fede præmier som fx. 2 x 1 billet til Roskilde Festival.

--

Program for dagen:
Kl. 14.00: Hytten og Grillen åbner
Kl. 14.00: Dobbelt op på fadøl, Somersby og sodavand for medlemmer
Kl. 14.15: Ronny spiller på scenen i teltet (fortsætter til kl. 15.15)
Kl. 15.00: Dobbelt op slutter
Kl. 15.15: 1. lodtrækning på afleverede klippekort
Kl. 15.30: Tale ved formand Lasse Hjorth
Kl. 15.45: Ronny spiller på scenen i teltet (fortsætter til kl. 16.45)
Kl. 15.45: Der serveres kage
Kl. 16.00: Afhentning af gratis billetter (fortsætter til kl. 17.00)
Kl. 17.15: Hytten lukker pre-matchen og vi går på stadion
Kl. 18.00 - 19.45: Kamp
Kl. 20.00: Hytten åbner
Kl. 20.00: Ronny spiller på scenen i teltet (fortsætter til kl. 21.00)
Kl. 21.00: 2. lodtrækning på afleverede klippekort
Kl. 21.15: Ronny spiller på scenen i teltet (fortsætter til kl. 22.00)
Kl. 23.00: Hytten lukker

Festen er for alle, medlemmer som ikke-medlemmer, men lodtrækningerne foregår på klippekort som kun sælges til medlemmer af Brøndby Support.

Kom forbi Hytten og vær med til at fejre Brøndby Support.

--

Tilmeld dig til Brøndby Supports Facebook begivenhed for dagen


--

Kom forbi og få stillet sulten i Grillen før kampen
Der vil til denne kamp være mulighed for at købe diverse mad fra Grillen før kampen.

Hytten/Grillen har en elitesmiley og drives af engagerede frivillige kræfter, der gør alt de kan for, at din oplevelse i Hytten bliver helt i top.

 


Salg af Brøndby Support merchandise
Det vil være muligt, at købe merchandise i Hytten - både før og efter kampen. Bl.a. kan du købe en af de 2 lækre hættetrøjer for blot 250 kr.

Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise her



Opladning af telefon, garderobe samt print af kampbillet:
Du kan du få opladet din telefon i Hytten, få opbevaret jakker, tasker eller lignende i vores garderobe samt få printet din kampbillet. Dette koster hver især 1 klip på et klippekort eller 20 kr.

--

Betaling i Hytten:
På dagen vil der være følgende muligheder for betaling i de 2 barer:
Indendørsbaren: Kontanter, MobilePay og dankort
Grillen: Kontanter og MobilePay.


Hytten - stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede med-fans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.

Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på mad- og drikkevarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 1-2 gange årligt. Et klippekort med 10 klip koster 125 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx købe 5 øl eller 10 vand - og selv bestemme hvor mange du køber af gangen- Klippekort kan selvfølgelig også bruges til mad fra Grillen.

Indmeldelse i Brøndby Support
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på mad- og drikkevarer allerede på dagen. Dette foregår i indendørs-baren.

Vi glæder os til at se medlemmer som ikke-medlemmer i Hytten - både før og efter kampen.

Vi ses i Hytten!

Brøndby Support

Endnu ikke medlem?



11.02.2018 Lyngby BK - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
18.02.2018 Aab - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
25.02.2018 Brøndby IF - FC Helsingør* Superligaen
Kl. 15:00   >  Hytten
28.02.2018 FC Midtjylland - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
04.03.2018 Brøndby IF - OB* Superligaen
Kl. 15:00   >  Hytten