SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

BIF - FCN nedtakt (SydSiden Online)

skrevet af liulindberg, , 10.07.2020, 08:47

4-0 sejr over FCN og... ingen nedtaktstråd. Ingen positivitet. Intet håb. Lad os se om vi ikke kan gøre en lille smule ved det.

Schwäbe - 7 - Redder straffe, holder buret rent, har en god fod med i opspillet til 2-0 og tager det han skal tage. Måske burde det give 10 men straffesparket var pivringe sparket og han forærer FCN bolden på kanten af feltet, hvilket skaber en farlig situation. Derudover sparker han generelt dårligt væk, når han er det mindste presset og mangler fortsat at dominere sit felt.

Bruus - 10 - Han ejer bare den wingback, krydrer det med en assist og holder "Neymar" fuldstændig ude af kampen (og blev pillet ud efter 60 min). Blev overhalet af Uhre til sidst som MoM IMO, men klart én af de bedste på banen. Glæder mig til, han får fysik til at spille 90 min uge efter uge. 3 år ekstra til ham, og så er det slut med projekt Gammelby. Vi har kun plads til én multiback i truppen og tror Mensah vil være bedre til den rolle.

Hermannsson - 2 - Er som sædvanligt usikker, for langsom i sine handlinger og giver et fuldstændigt unødvendigt straffe væk. Spiller vel kun fordi, vi håber, vi kan sælge ham. Kan ligeså godt have Skipper til at løbe rundt derinde, hvis det bare handlede om at spille fodbold.

Maxsø - 7 - Bundsolid og gør stort set alt rigtigt uden at levere noget ekstraordinært. Gør dog alle omkring ham bedre, og det er hvad en anfører skal.

Jung - 7 - Lidt det samme som Maxsø og havde han bare en venstrebenet back at spille op imod, kunne den venstreside blive ligeså godt som Bruus har gjort højre til. Skal dog nok sælges, så venstresiden skal genskabes fra scratch.

Mensah - 4 - Var ikke udset til at skulle starte og kunne tydeligvis ikke holde til meget. Står dog nogenlunde defensivt med Jung som backup, men leverer ikke meget offensivt.

Frendrup - 7 - Laver mange gode ting og lidt færre dårlige ting. Han kæmper og kæmper men kommer i sin iver nogle gange for højt op i banen, hvor han bliver overspillet. Tilgengæld erobrer han den også et par gange og skaber nogle gode muligheder. Var godt nok nervøs, da han røg ned på backen, fordi han nemt kunne blive overløbet, men det løste han flot.

Radosevic - 4 - Gør bare ikke nok med tanke på, at han skulle være en af stjernerne på holdet. Væk med ham igen.

Tibbling - 10 - Mål og halv ophavsmand til 2-0 målet og generelt en kilde til offensiv uro. Kunne han dog bare forløse det potentiale mod andre modstandere også!

Lindstrøm - 4 - Han gør egentligt alt det rigtige, som man kan forvente fra en angriber men men men han skal jo score to mål! Derudover skal han udvikle et bedre blik for sine medspillere i stedet for at drible sig selv ind i tre mand og få sine skud blokeret. Jeg er dog meget optimistisk med at få hans potentiale forløst.

Uhre - 13 - Okay man må ikke give 13 men så 12 da. Hattrick og assist. Mere kan man ikke forlange, men dertil leverede han også en god defensiv præstation og var en god opspilstation. Problemet mod f.eks. FCM, FCK, og AGF er, at han ofte bliver ædt af større og stærkere forsvarer, og derfor skal han bruges forskelligt alt efter modstanderen og man ikke regne med, at han som Wilczek kan bruges som opspilstation mod alle modstandere.

Vigen - 4 - Det samme som Radosevic

Resten UB

NF - 10 - Man kan jo mene, at ligesom Aab's træner har læst os, så har NF læst FCN. Jeg ved godt de ikke kom med det stærkeste mulige hold, men de havde altså flere af deres bedste spillere med som Damsgaard og Kofod. Kan vi nu bare lære at spille os ud af presset som vi gjorde mod FCN så bliver det godt.

Synes godt om (17) Synes ikke om (2)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
555551 indlæg i 26615 tråde, 12583 registrerede brugere, 422 brugere logget ind(3 registrerede, 419 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^