SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Er bunden nået? (SydSiden Online)

skrevet af Muffe83, , 09.08.2022, 10:59

» CV har spillet fallit, det samme har I såkaldte Brøndby fans, som mener vi
» bare skal bruge masterclass og billige unge knægte fra Sverige.
»
» Men der er med stor sandsynlighed mange herinde, som stadigvæk mener CV har
» gjort det strålende, det er så de mennesker der ikke rigtig ved hvad
» fodbold drejer sig om.
»
» TAK til CV din mission er lykkedes.

Jeg synes disse sort-hvid melding "CV er gud" eller "CV er 100% fail" er svære.

Jeg synes CV har indført en del positive ting:
- Tæring efter næring: CVs systematiske arbejde med at reducere lønudgifter over en del år, hvilket har ført til en situation, hvor driften er tættere på at gå i nul end i mange år, danner grundlaget for en stabil forretning.

- Dedikation til unge talenter: Den klare plan og eksekvering på målet om at give mere plads til unge talenter har allerede nu ført til nogle flotte salg (Jobbe, Frendrup) samt nogle lovende spillere på det nuværende hold (Hermansen, Slimane). Logikken i at have en fødekæde af unge spillere, vil også på sigt give et stabilt økonomisk fundament og samtidig bliver Brøndby mere attraktiv i jagten på de største unge talenter, da de kan kigge på efterhånden en del cases hvor Brøndby har satset på de unge og derfor kan have en reel chance for selv at komme i spil.

- Sælge mens spilleren er hot: Tidligere så vi hvordan vi afviste bud på spillere der var hotte, bedste eksempler er nok Mukhtar og Tibbling, som vel kunne have indbragt mere end 70 millioner tilsammen, men som man valgte ikke at sælge. Generelt synes jeg at CV er lykkedes med at få solgt når interessen er der og at sælge eksempelvis Uhre for 20 mill eller Bruus for 11 mill med et år tilbage af kontrakten er milevidt bedre end at have haft dem et år mere og ladet dem gå gratis.

- Fået ro på bagsmækken: Der er bemærkelsesværdigt lidt internt fnidder sammenlignet med før i tiden. Derudover er det meget tydeligt, at CV har fået stoppet lækagerne til pressen. Da Per og Troels var i den sportslige ledelse kunne man stort set læse om alle Brøndbys indkøb i pressen i ugerne op til. Nu slipper der meget lidt ud - hvem havde eksempelvis hørt om Sebulonsen? Jeg tror dog også at denne lukkethed er lidt et problem for CV, da man ikke "ser" det arbejde der ikke lykkedes - seneste saga om Andersson er måske et blik fremad, hvor man giver lidt oplysninger til pressen for at vise at man ikke bare sidder og triller tommelfingre.

Tilgengæld har CV fejlet stort på andre områder:
- Indkøbssiden er åbentlyst for dårlig: Maxsø og Blas er for mig at se klart godkendte, Heggheim, Sebulonsen, og til dels Tsiembe er OK, mens resten ikke er godkendt. Det der irriterer mig allermest er Divkovic. Man starter med en egentlig fornuftig leje-aftale, hvor man får tid til at se spilleren an. Men at man så udløser frikøbsklausulen, længe før den udløber og uden at have set noget nævneværdigt fra spilleren er fuldstændig vanvittigt og et kæmpe fail!

- For meget fokus på strategien: Fra mit synspunkt holder man for krampagtigt fast i strategien. Jeg var personligt ekstremt glad da rygterne om Sebastian Andersson startede - en erfaren spiller, fra en høj hylde, der kan hjælpe holdet i nogle år og give støtte til de unge er det vi mangler pt. En erfaren performance spiller på midtbanen og en i angrebet ville hjælpe situationen gevaldigt. Så ville man have en "akse" med Maxsø, f.eks. Wass og f.eks. Andersson op igennem holdet, som resten kunne støtte sig op af. Jeg ser dette som absolut nødvendigt, hvis vi skal fortsætte med en succesfuld vej fremad - som det ser ud nu er der stor fare for at vi falder helt sammen, og så er alle vores unge spillere heller ikke noget værd - ingen storklub køber jo spillere fra en dansk superligaklub i nedrykningsspillet.

- Scouting: Hvordan man ikke har kunnet være i stand til at få opbygget en fornuftig scouting organisation er en gåde. Selv hvis man holder sig til retningslinjerne omkring primært skandinaviske spillere, så ser jeg nogle eksempler på signings jeg er temmelig misundelige på fra klubber vi burde kunne følge med. En Mads Emil Madsen og Tonni Adamsen ville pynte gevaldigt på det nuværende hold - og de burde ikke være urealistiske for BIF.

- For lidt kommunikation: Jeg synes et stort minus ved CV i sammensætning med JBA og NF er at ingen pt. rigtig tager "føringen" i forhold til at forklare hvad fanden planen er. Det ville klæde at gå i offensiven her og forklare hvad man arbejder på. De vage udsagn er efterhånden noget trættende og især "hav tålmodighed, de gode spillere dukker op i slutningen af vinduet" lyder meget hult.

Alt i alt er vi nået til et punkt hvor der skal til at ske noget der afviger fra den overordnede strategi. Ellers risikerer vi fra mit synspunkt, at alt det gode arbejde er spildt...

Synes godt om (13) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
572576 indlæg i 27340 tråde, 12703 registrerede brugere, 203 brugere logget ind(0 registrerede, 203 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^