SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Kom selv på stadion... (SydSiden Online)

skrevet af Tommy Kjærsgaard, TV3, , 13.08.2022, 20:52

Hej Troldmanden.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er en promille af folk der møder op, der opfører sig tosset. Det er en del af præmissen for vores debat i morgen.

Jeg søger ikke at få kontakt med problemelementerne. Jeg søger NETOP kontakt med de rigtige fans - dem som sørger for en fantastisk stemning uge efter uge.

Grunden til at jeg skriver, at man skal vide, hvad det handler om er, at jeg ikke vil have en repræsentant som ikke har stået på stemningstribunen i mange år eller som sjældent møder op til kampe. Jeg er ked af, hvis min formulering ikke var klar nok.

Jeg søger efter en der kan repræsentere Brøndbys fans til et program der kan hjælpe med at sætte fokus på problemet og evt. tiltag. Og oplægget til det program handler ikke om at lave sensationer eller dvæle ved de voldsparate elementer - nej, det handler om, hvordan vi allesammen kan få fodbolden tilbage til et sted, hvor det at gå på stadion handler om at fejre klubberne og sporten.

Jeg er sikker på, at der findes Brøndby fans der har samme intention. Jeg håber at høre fra jer.

Mht. selv at komme på stadion, så er jeg der tit - også som tilskuer. Og hvis jeg ikke hører fra nogen som helst, så går jeg også gerne ned og spørger på stemningstribunen i morgen - jeg synes virkelig det ville være synd for debatten, hvis de rigtige fans ikke kommer til orde.

Synes godt om (10) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
572618 indlæg i 27342 tråde, 12703 registrerede brugere, 138 brugere logget ind(0 registrerede, 138 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^